Som hundeejer holder man typisk meget af sin hund og vil gerne forkæle den. Det kan man gøre på flere måder, men her er det vigtigt, at man husker på at hunde er forskellige fra mennesker. Hunde skal have sunde snacks, og dem kan du læse mere om her.
Selvom hunden kigger med store sultne øjne på konfektskålen og uden tvivl hurtigt ville kunne sætte både marcipansnitter, havregrynskugler og pebernødder til livs, er det misforstået godhed, når man vælger at give sin hund den slags fremfor godbidder, der er designet til netop hunde.
Giv aldrig din hund chokolade
Måske troede du, at et gevir var noget, ældre mænd med interesse for jagt havde hængende på væggen. Det er det også, men netop denne type ben kan altså også udgøre en sund snack for hunde, dog i mindre stykker. Hjortegevir kan købes mange steder og er en sund godbid, som er god for tandhygiejnen og tilfører hunden calcium og forskellige mineraler.
Der findes dog også andre sunde snacks til hunde, for eksempel leversnitter eller en god gammeldags hundekiks. Der er nok at vælge mellem, men inden man lægger noget i kurven, bør man undersøge, om den snack, man har udset sig, passer til den type hund, man har. Ikke alle hunde kan tåle de samme snacks, så her må man læse om produktet, inden man svinger dankortet.
En hund kan blive frygtelig syg af menneskechokolade, og i yderste konsekvens kan det koste den livet. Det kan derfor ikke understreges nok, at man ikke bør give den chokolade, medmindre der er tale om decideret hundechokolade. Det sikreste er ganske enkelt at lave en regel om at chokolade er no-go, når det gælder hunden, så risikerer man ikke noget. Der findes så mange andre gode snacks til hunde, og der er derfor ingen grund til at give den chokolade overhovedet.