Giver det mening at investere i Copilot som virksomhed?

Giver det mening at investere i Copilot som virksomhed?

 

Vi har snakket med ekspert i Copilot og stifter af copilotkursus.dk, Jacob Mindak. Han skulle gerne kunne hjælpe jer med at blive klogere på om det giver mening for dig/ jeres virksomhed at investere i Copilot.

Som med alt teknologi, så skal man ikke blot investere med lukkede øjne og ukritisk, bare fordi det er nyt og lyder smark. For at gøre dig klogere på at træffe det rigtige valg, og hvilke overvejelser du bør gøre dig har vi snakket med Jacob Mindak fra Copilot Kursus ApS, der underviser medarbejdere og virksomheder i Copilot. Så bliv klogere på om det Copilot kan være den rette løsning for jer.

Hvornår giver det mening at investere i Microsoft Copilot?

Ifølge Jacob Mindak er første spørgsmål eller vurdering man skal tage er at spørge sig selv. Hvor meget arbejder vi allere i ”Microsoft 365-miljøet”. “Jo mere jeres virksomhed er integreret med Word, Excel, PowerPoint og Teams, jo større muligheder er der for at optimere med Copilot,” siger Jacob. Hvis I bruger disse værktøjer i det daglige arbejde, kan Copilot bidrage med betydelige forbedringer i produktiviteten ved at automatisere rutineopgaver, generere forslag og endda hjælpe med mødeforberedelser og -opfølgninger.

Et af de områder, hvor Copilot virkelig skinner, er i forbindelse med møder. “Forestil dig et møde, hvor I diskuterer en ny salgsstrategi. Det kunne være et internt møde med CEO’en, en repræsentant fra kommunikationsafdelingen og en teamleder fra salgsafdelingen. I holder mødet på Teams, og Copilot transskriberer alt automatisk. Efter mødet har I ikke bare en optagelse, men også en klar, struktureret oversigt over, hvad der blev aftalt, og hvad næste skridt er,” forklarer Jacob. Efterfølgende kan denne transskription danne grundlag for en ”automatiseret” præsentation i PowerPoint. Dette ville normalt kunne tage mange timer, men med Copilot kan det lade sig gøre på 10-15 minutter.

Hvornår giver det ikke mening?

Hvis i ikke benytter, eller har tænkt jer at benytte Office programmer, vil det være spild af penge. Derudover er den største grund til ikke at investere i Copilot, hvis man kun benytter office i meget lille grad. Eksempelvis kun bruger 15-20 minutter på mails pr. dag. Hvis du bruger mailen meget, kan det godt give mening, men hvis det kun er i lille grad, giver det ikke mening, hvis du ikke benytter Word, PowerPoint, Teams eller andre Microsoft programmer. Derudover skal medarbejderne selvfølgelig også være villige til at benytte programmerne, både mentalt (om de i det hele taget vil), eller hvis de ikke har kompetencerne skal det overvejes om man er villige til at investere i træning og udvikling. For ellers kan man ligeså godt lade være med at investere i en licens.

Fordele ved at integrere Copilot i arbejdsgange

Når det kommer til de specifikke fordele ved Copilot, fremhæver Jacob flere nøgleområder. For det første er der den øgede produktivitet. “Copilot kan hjælpe med at fjerne meget af det kedelige og tidskrævende arbejde ud af hænderne på medarbejderne,” siger han. Her er alt med tekst og dokumenter relevant, da Copilot kan hjælpe med at opsummere lange tekster, generere forslag til forbedringer eller skabe nye dokumenter baseret på tidligere arbejde.

Teams er for virksomheder med mange møder et af de områder, hvor der kan vindes mest. I Teams kan der hjælpes med at organisere møder, foreslå opfølgende handlinger og sikre, at alle er på samme side. Ligesom transkriberingen gør at fokus kan være på at deltage i stedet for at notere.

Endelig er der det aspekt, at Copilot kan hjælpe med at træffe bedre beslutninger. Ved at analysere store mængder data hurtigt og præcist, kan Copilot give indsigt, der kan være svære at opdage manuelt. “Det kan være afgørende i en verden, hvor data bliver mere og mere kompleks, og beslutninger skal træffes hurtigt,” pointerer Jacob.

Konklusion

Jo mere du allerede benytter Microsoft365, jo mere er investeringen en nobrainer. Hvis man deler det ud pr. måned og ser på hvad en gennemsnitdansker tjener i timen, så er det under en time at Copilot skal kunne hjælpe med at effektivisere eller øge kvaliteten bare en lille smule.

Så hvis man ugentlig modtager en lang email tråde, hvor man skal danne sig et overblik, så har det tjent sig hjem. Hvis du en gang pr. måned holder et møde, hvor du tager noter og skal sende mail efterfølgende, så har det tjent sig hjem. Laver du en PowerPoint en gang pr. kvartal, vil det kunne betale sig.

Det eneste spørgsmål man skal sikre er dog, at medarbejderne tager i mod det og benytter sig af programmerne, ellers er det penge ud af vinduet.