Flere og flere børn bliver diagnostiseret med adfærdsproblemer, og den foruroligende udvikling har særligt taget fart de sidste 10-20 år. Folkeskolereformens inklusion af elever med særlige behov har ikke været lykken for alle, og mange børn har det skidt i skolen. Det viser sig også i familielivet, og det er afgørende for både barnet, men også resten af familien, at der tages hånd om problemerne.
Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor så mange, særligt drengebørn, får konstateret ADHD, autisme eller andre diagnoser, men forskere mistænker blandt andre ting som farlige stoffer i de ting, vi omgiver os med samt pesticider i vores mad.
Familierådgiveren hjælper hele familien
Det kan være nødvendigt at sætte ind på flere fronter, når man har et barn, der udviser tegn på muligvis at have en diagnose. Det etablerede system skal sørge for udredning, men også på hjemmefronten kan man selv gøre noget ved eksempelvis at kontakte en familierådgiver. Rådgiveren observerer og analyserer dynamikkerne i familien og giver konkrete værktøjer til, hvordan man kan imødegå udfordringerne og hjælpe barnet.
Som nogle vil vide, kan det tage endog meget lang tid at få udredt et barn og til sidst få hjælp, og det kan være uhensigtsmæssigt for barnets udvikling blot at vente uden at gøre noget. Barndommen former i høj grad det liv, vi får som voksne, og når først barnet er blevet stort, er det for sent. Det gælder derfor om at gøre alt, hvad der er muligt for at hjælpe barnet, så dets muligheder for at kunne leve et godt liv som voksen forøges.
Har man mistanke om, at ens barn måske lider af ADHD eller andre ting, bør man starte med at konsultere skolen, som vil igangsætte en proces omkring udredning. Det er dog vigtigt, at man sørger for at følge op og alternativt kontakte egen læge, hvis sagsbehandlingen trækker ud.