Hvis der er en person, der har stået dig nær, der er gået bort, begynder en lang proces for dig som pårørende. Der er nemlig nu mange ting, som det er dit ansvar ar få styr på, så det sikres, at du får taget det bedste og den mest værdige afsked.
Først og fremmest skal du have meldt dødsfaldet og du skal have opsagt alle de betalinger som måtte være knyttet op på denne person, du skal måske have gjort et bo op og solgt et hjem – og så skal du have arrangeret en ceremoni.
Skal der afholdes en ceremoni?
Men hvad skal den bestå af? Har du nogensinde hørt den afdøde ytre et ønske om, hvad der skulle ske ved døden? Eller findes der måske et testamente, du skal forholde dig til? Er det ikke tilfældet, er det dit ansvar at finde ud af, hvad der skal ske.
Det kan være, at der skal arrangeres en begravelse eller en bisættelse, måske skal du sørge for en askespredning et betydningsfuldt sted, eller også virker det mere rigtigt for jer slet ikke at afholde en ceremoni – det kan være, at I gerne vil mindes den afdøde på jeres helt egen måde.
Kontakt en lokal bedemand
Uanset hvad, så kan det være en fordel at få en bedemand til at hjælpe. Med en bedemand ved din side er det sikret, at du får alt den rådgivning, du behøver, og du kan få hjælp til at varetage en lang række af de mere praktiske ting, som der skal være styr på.
Det betyder, at du kan lægge et stort ansvar fra dig og i stedet koncentrere dig om at bearbejde din egen sorg og eventuelt tage dig af de andre pårørende. Der kan også være andre praktiske ting at forholde sig til som for eksempel boet.